Marie Frank

Marie Frank

Marie Frank – nye sange, nye ord, nyt band!

Man kan ikke sige Marie Frank uden at tænke på storhits som ’Symptom Of My Time’ og ’Under The Water’, adskillige musikpriser og den genkendelige stemme. Nu er hun tilbage. Med nye sange til – og om – livet. Om tempo. Om at leve i nuet og være undervejs. Og om Stenslag, ikke kun som sangtitel.

Hun har været fast inventar på det danske, musikalske landkort, siden hun stormede ind på hitlisterne og i danskernes bevidsthed med debutpladen Ancient Pleasures fra 1999. Og hun er her altså endnu. Som på sit seneste album Kontinua fra 2015 er hun tilbage med flere stærke musikalske fortællinger på dansk.

”Livet tvang mig til at jonglere med den tungere og mere alvorlige del af ’festen’, og som så mange andre har jeg haft fornemmelsen af lige at skulle møde verden rigtigt igen,” fortæller sangskriveren, som udover personlige sorger og livets mere ’almindelige’ stenslag, naturligvis også oplevede den ufrivillige pause i tiden, hvor alt rimede på Corona. En tid med en ro, hun nærmest skrev sig ind i før tid i sangen ’Hvem Ved’ Hvad Vej Det Går’ og ordene ”ska’ vi ikke bare være her i dag, jeg trænger til et hvil, ingen er bagud på point, patienten er udredt og stabil… ”

”Jeg drømte bare om en pause fra konstante aftaler. Om at ta’ pulsen på det sted, man er lige nu. Og om noget ro. Da vi så pludselig fik alt for meget tid og ro, tænkte jeg, at det kan jeg sgu da ikke en udgive en sang om. Men det kan jeg så nu.”

Omkring hende er det Anders Pedersen (PowerSolo, The DeSoto Caucus m.fl.) Peter Dombernowsky (bl.a. Isobel Campbell, Michael Falch) og Thomas Richard (studiemusiker med en fortid i Superheroes), som danner en musikalsk ramme, der både kan vise tænder og være underspillet og smuk.

Marie Frank Band med nye sange og de gamle hits i baglommen rammer landets spillesteder den kommende tid.

 

OM MARIE FRANK
Født i ’73 i Viborg. Har vundet prisen som Årets danske sangerinde, Årets nye danske navn, Årets danske popudgivelse, Årets danske dance-udgivelse. Har udgivet seks soloalbums og et hav af singler.

Kontakt

Ulrik Bust
tlf: 28184963
mail: mail@wedomusic.dk

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!